Hypnose

Om Hypnose

Hypnose er en af verdens ældste behandlingsformer. Igennem flere tusinde år har mennesket anvendt hypnose for at ændre dårlige vaner, behandle sindets sygdomme og udvikle en ny og mere frugtbar indsigt i sig selv.

F.eks. på rygestop kursus vil du undervejs blive guidet i en let trance tilstand (det har ingenting at gør med den trancetilstand, som du måske har set ved et scenehypnose-sjov, hvor man kan få mennesker til at gøre forskellige ting, de ikke kan huske bagefter) den trance tilstand, du vil opleve på kurset, er mere som at meditere, det vil sige en let trance, hvor du vil huske det hele bagefter. Du vil undervejs også blive præsenteret for selvhypnose, hvor du lærer selv at bringe dig i denne trance tilstand.

Sådan kommer det til at føles
Forestil dig, at du sidder ved et bål og stirrer ind i ilden, mens du lader tankerne vandre. Du er bevidst om, at du sidder der, men du tænker ikke over det. Du er der bare. En sindstilstand vi kan kalde for trance.

Hypnose går i al sin enkelthed ud på at bringe sig selv i en trance. I den har vi bedre adgang til vores sind, end når vi er vågne, og ved samtidig at påvirke os selv med positive tanker, kan vi behandle eventuelle lidelser og skabe en varig forandring. Simpelthen fordi vi går direkte ind i årsagen til problemet med det samme.

I dag anvender vi typisk hypnose sammen med psykologiens terapiredskaber. Det er det, vi kalder for hypnoterapi. Kombinationen af hypnose og en terapeutisk samtale er en meget stærk behandlingsform, der udnytter det bedste fra to verdener.

Fuld bevidsthed
Hypnoterapeuten fungerer som en guide i trancen, ikke andet. Han kan ikke lokke dig til at gøre noget, du ikke har lyst til. Du er altså ved fuld bevidsthed hele tiden. Hvis du i trancetilstanden bliver konfronteret med noget, du ikke vil være med til, siger din slumrende bevidsthed automatisk fra og du vågner.

Som følge af film og skrækhistorier er hypnose desværre blevet en misforstået terapiform. Mange tror, at de mister kontrollen over sig selv, når de lader sig hypnotisere, men det scenarie ligger meget langt fra virkeligheden. Din bevidste tilstand er hele tiden med på sidelinjen, og bagefter kan du huske alt, hvad der er foregået undervejs.

Hypnosen
Vi kender tilstanden fra, når vi falder i staver, mens vi kigger ud af vinduet i et tog, eller når vi holder for rødt lys i trafikken og ikke lægger mærke til, at lyset er skiftet til grøn.

Hypnose er indadvendt opmærksomhed i en meget intens form. I folkemunde hedder det at dagdrømme, men inden for hypnoterapien kalder vi tilstanden for spontan-trance. For det er en mild trancetilstand, vi falder hen i spontant.

Når du er i hypnose, befinder du dig i samme tilstand, men i stedet for, at den er opstået spontant, er du blevet guidet hen i den af din hypnoterapeut. Trancen er dermed blevet til det, vi kan kalde for en særlig målrettet kommunikation mellem dig og din terapeut.

 
Hvad er hypnose?
Hypnose er en af verdens ældste behandlingsformer.
 
KONTAKT
E-mail: ttforandring@gmail.com
Telefon: 30 22 68 77

Sct. Georgs vej 17A 1. sal
3060 Espergærde - Nordsjælland

(10 min gang fra Espergærde station)
 


Lars Lauge Borre
Hypnotisør & Hypnoterapeut
 samt Rosenterapeut.
 
Det er ikke den stærkeste art, der overlever. Heller ikke den mest intelligente. Det er den, der er mest modtagelig for forandring.
Citat: Charles Darwin

 

 

Læs artikel fra Psykologi