Rosenmetoden

Din krops historie

At aflæse kroppens historie

De ubevidste muskelspændinger er en »arkitekttegning« over vores personlighed. De følelser og de oplevelser, vi har glemt eller fortrængt, har dannet et mønster af spændinger, som beskytter eller støtter os "bag facaden".

Uden denne medfødte "buffer" og hjælpemekanisme, som kroppen er udstyret med, ville vi ikke kunne klare os igennem vor opvækst og igennem hverdagens mange gøremål. Mange af disse spændinger er dog blevet til uhensigtsmæssige vaner og kan forhindre os i at udfolde os optimalt - endog skabe smerte og sygdom. Via Rosen metoden kan disse spændinger og de bagvedliggende problematikker blive forløste.

En uddannet Rosenterapeut er trænet i at "aflæse" de attituder, som sidder i kroppen, og som afspejler hvordan vi møder livet - og hvordan livet har mødt os: "Stikker vi halen mellem benene" - eller "strutter vi af selvtillid" ? "Går vi på med krum hals" - eller "holder vi hovedet oven vande" ? "Står vi fast" eller "sætter vi hælene i jorden" ? "Puster vi os op" eller "falder vi sammen" ? Får vi "luft under vingerne" eller "stivner vi af rædsel" ? Mange af det danske sprogs metamorfoser er udmærkede udtryk for, hvordan vores kropssprog kan udtrykke dét, vi føler eller har tillært os.

I løbet af en Rosensession vil afspændingen gradvist vise nye sider af glemte eller tilbageholdte "attituder" - og dermed følelser. Ved at "spejle" klienten med hænderne og tilbagemelde, hvad Rosenterapeuten ser, kan klienten mærke efter, hvad han eller hun "gør ved sig selv" og derved komme til forståelse af sine attituder - sine underliggende oplevelses- og adfærdsmønstre. Dette giver nye handlemuligheder og åbner op for transformation i livet.

 
KONTAKT
E-mail: ttforandring@gmail.com
Telefon: 30 22 68 77

Sct. Georgs vej 17A 1. sal
3060 Espergærde - Nordsjælland

(10 min gang fra Espergærde station)
 


Lars Lauge Borre
Hypnotisør & Hypnoterapeut
 samt Rosenterapeut.
 
Det er ikke den stærkeste art, der overlever. Heller ikke den mest intelligente. Det er den, der er mest modtagelig for forandring.
Citat: Charles Darwin

 

 

Læs artikel fra Psykologi